9. klasse
Undervisning er en central del af et efterskoleophold. Nøvlingskov tilbyder en solid undervisning på et højt fagligt niveau, hvor vi forventer, at du bidrager aktivt og tager ansvar.
INTRODUKTION
Velkommen til 9. klasse
Når du tager 9. klasse på Nøvlingskov Efterskole er der mange fag på skemaet, nogle er obligatoriske fag, mens du selv bestemmer dit linjefag og dine valgfag. Du har mulighed for at sammensætte dit helt personlige skema, hvor du kan vælge bredt mellem mange og forskelligartede fag, eller du kan specialisere dig inden for et område. Du er kun begrænset af dine ønsker og behov.
Vi ønsker at give dig muligheden for fordybelse, samtidig med at du kan prøve mange forskellige valgfag. Du kan snuse til lidt af hvert, udfordre dig selv, prøve nye ting, og måske finde ud af, at du har nogle evner inden for et felt, du hidtil ikke har prøvet kræfter med. Eller du kan fordybe dig, i det du har allermest lyst til og bruge alle dine valgfagstimer inden for dette felt, uanset om det er volleyball, fodbold, musik, krea, håndværk eller outdoor.
VALGFAG
Udforsk de mange valgfag
FODBOLD
Fodbold, badminton, volley, håndbold, fitness, skiinstruktør mm.
KREA
Mange muligheder i vores
kreative værksteder
MUSIK
Spilleglæden kan folde sig ud i det store
musiklokale og lydstudie
HÅNDVÆRK
Metal, trædesign, motor - veludstyrede værksteder giver dig muligheder
OUTDOOR
MTB-bane, jagt, Outdoor Foods
- vi har egen skov
VOLLEYBALL
Volley, fodbold, badminton, håndbold, fitness, skiinstruktør mm.
OM UDDANNELSEN
Det stærkeste springbræt
På Nøvlingskov Efterskole kan man tage de samme prøver som i folkeskolen. Det vil sige, at man i 9. klasse tager Folkeskolens 9. klasses prøve (FP9).
Vi forventer, at du tager aktiv del i undervisningen og rækker hånden op, selv om du måske ikke har det rigtige svar eller den rigtige løsning. Det er faktisk ved at fejle, at vi bliver klogere, og vi glæder os over det uperfekte.
PRØVEFAG
Obligatoriske fag
I 9. klasse skal man have dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, kristendom, historie, samfundsfag, biologi, geografi, idræt, sangtime og medborgerskab. Tysk har langt de fleste, men det kan fravælges efter nærmere aftale.
Alle afslutter skoleåret med alle bundne prøver samt de to udtræksprøver.
"Det var ikke særligt svært for mig at vælge efterskole, fordi jeg ikke har en bestemt ting, som jeg interesserer mig for. Derfor valgte jeg Nøv, fordi der ikke er linjer men i stedet en masse forskellige valgfag, så man både kan have sport og krea, hvis det er det man vil. "
Lisbeth, tidligere elev på Nøvlingskov Efterskole
Livet er fyldt med spændende valg, der er med til at forme dig, til den du er og bliver. Hvis du vælger at blive elev hos os, vil du lande et sted sammen med mange andre unge, som gerne vil udforske og opleve livet sammen. Du lander et sted, hvor vi nyder, at der er mange forskellige interesser, der bliver dyrket og afprøvet. Kom og fold oplevelserne og livet ud sammen.