Personale
Alle ansatte på Nøvlingskov vil gøre deres bedste for, at dit år her på efterskolen bliver godt. I samarbejde med dem kan du lære en masse, du kan bruge fremover - både personligt, fagligt og socialt. Du vil helt sikkert opleve både op- og nedture, og vi er med dig hele vejen.
INTRODUKTION
Mød vores personale
Her finder du alle ansatte på Nøvlingskov Efterskole, som står klar til at skabe et fantastisk efterskoleophold sammen med dig.
Introduktion
Bestyrelsen
Ud over de ansatte på skolen er skolens bestyrelse vigtig. Bestyrelsen er sammensat af medlemmer fra det lokale KFUM og KFUK, Indre Mission i Herning-området og medlemmer fra skolekredsen. Alle kan blive medlem af skolekredsen, hvis man kan stå inde for skolens værdigrundlag.
Bestyrelsen
Repræsentantskabet
Repræsentantskabet mødes hvert år - som regel i april - til repræsentantskabsmøde, hvor dagsordenen bl.a. indeholder beretninger, regnskab og valg af medlemmer til bestyrelsen.
Repræsentantskabet består af:
- To medlemmer fra hver KFUM og KFUK forening i Distrikt Midtjylland.
- To medlemmer fra hver Indre Mission samfund i området, der er dækket af Herning og Ikast - Brande kommuner samt samfundene i Vorgod-Barde og Fjelstervang.
- Skolekredsen.
- De fire udpegede medlemmer til skolens bestyrelse.
Skolekreds
Man kan blive medlem af skolekredsen, hvis man kan stå inde for skolens værdigrundlag, ved at rette henvendelse til skolen. Medlemmer betaler et årligt kontingent, som fastsættes på repræsentantskabsmødet. Som forældre til en elev på skolen er medlemskabet gratis det skoleår, hvor eleven går på skolen. Er man meldt ind inden 1. marts har man stemmeret på repræsentantskabsmødet allerede samme år.
Nøvlingskov Efterskoles bestyrelse
5 af bestyrelsens medlemmer vælges af repræsentantskabet. Derudover vælger KFUM og KFUKs distrikt Midtjylland og IMs hovedbestyrelse hver to medlemmer til bestyrelsen.
Janne Kviesgaard og Morten Knudsen er udpeget af KFUM og KFUKs distrikt Midtjylland
Kenneth Najbjerg og Søren Holdgaard er udpeget af IM
Niels Peter M. Østergaard er repræsentantskabsvalgte - repræsentant fra KFUM og KFUK
Kurt Poulsen er repræsentantskabsvalgt - repræsentant fra IM
Anni Vadsholt, Rikke Kaastrup-Hansen og Lynge Bækgaard Madsen er repræsentantskabsvalgt fra skolekredsen.
Livet er fyldt med spændende valg, der er med til at forme dig, til den du er og bliver. Hvis du vælger at blive elev hos os, vil du lande et sted sammen med mange andre unge, som gerne vil udforske og opleve livet sammen. Du lander et sted, hvor vi nyder, at der er mange forskellige interesser, der bliver dyrket og afprøvet. Kom og fold oplevelserne og livet ud sammen.