Madpolitik
På Nøvlingskov serverer vi sund og varieret mad lavet af friske råvarer og lavet med glæde.
INTRODUKTION
Vi spiser mad lavet med glæde.
På Nøvlingskov er der altid noget for enhver smag, friske råvarer, god forarbejdning af vores dygtige køkkenpersonale og et hyggeligt spisemiljø sikrer, at du får en god og sund spiseoplevelse og altid kan glæde dig til det næste måltid.
Du kan følge køkkenets Instagram her.
Der serveres tre obligatoriske hovedmåltider og tre valgfrie mellemmåltider.
Vi har deltaget i Efterskoleforeningens projekt: Køkkentjansen - www.køkkentjansen.nu
Nøvlingskov Efterskole
har Det Økologiske Spisemærke i bronze
MADPOLITIK
Sundhed og madpolitik
Vi vil gerne lære eleverne at leve sundt. Derfor arbejder vi ud fra de nye officielle kostråd.
For os er sundhed blandt andet:
- sund og varieret kost
- bevægelse og motion
- søvn
På Nøvlingskov Efterskole er det ikke muligt at få bragt take-away ud til skolen. Det er bl.a. et sundhedsvalg fra skolens side, der ligger til grund for det - og der er jo allerede betalt for alle måltider, som køkkenet har glædet sig til at præsentere for dig. Gem pengene til pizza til du er hjemme i nogle af weekenderne.
Nøvlingskov har en nedskrevet madpolitik, som du kan hente her:
Download pdf med vores madpolitik her
Glad smiley
Køkkenet på Nøvlingskov har en glad smiley. Du kan læse mere om ordningen og se skolens kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg ved at klikke her: Kontrolrapport
Spisemiljø
Hos os er måltiderne og rammerne vigtige.
Vi har en lys spisesal, hvor det store glasparti åbner op til gårdhaven. Vi ynder at gøre spisesalen hyggelig og hjemlig, med blomster og en hyggelig belysning.
Måltidet er et oplagt tidspunkt at træne dialog og møde hinanden, og ved middagsmåltidet har vi faste pladser.
Om aftenen og morgenen er der oftest buffet, med masser af lækre indtryk til sanserne.
Der er mødepligt til de tre hovedmåltider.
MÅLTIDER
Morgenmad
Til morgenmad serveres der bl.a. havregryn, havrefras, cornflakes, havregrød, tykmælk, hjemmelavet müsli, frugt, hjemmebagte grovboller, rugbrød, ost og marmelade.
MÅLTIDER
Middag
Vi serverer meget varieret mad. Maden er lavet fra bunden af og spænder fra mad du sikkert kender, til mad der vil udfordre dine smagsløg. Når vi spiser kød, så har vi fokus på kvalitet frem for kvantitet.
Der er altid mad nok til alle - du kan dog ikke spise dig mæt i en enkelt ting, og du skal være klar til at prøve alt, der bliver serveret. Med andre ord: kræsenhed vil være under pres på Nøvlingskov Efterskole.
Der er altid mindst én slags salat til middagen og ofte også andet sundt tilbehør.
På skolens info-skærm kan man følge med i, hvad der serveres til middag de forskellige dage.
MÅLTIDER
Aftensmad
Aftensmaden består af rugbrød, gode rester fra middagsmaden, salater og et godt udvalg af pålæg og fisk.
MÅLTIDER
Forfriskning/
mellemmåltider
Til formiddagsforfriskningen er der enten rugbrød, grovboller eller knækbrød, pålæg, frugt og gulerødder.
Om eftermiddagen og aftenen serveres der forfriskning i spisesalen.
SKOLEORDNING
Skoleordningen for frugt, grønt og mælk
EU har vedtaget en skoleordning, der skal give skoleelever bedre adgang til frugt og grønt samt magre mælkeprodukter.
Formålet med skoleordningen er at fremme sunde kostvaner blandt børn og unge og at styrke børns og unges adgang til sunde produkter. Dette formål imødekommes ved at give tilskud til uddeling af frugt og grønt.
Nøvlingskov Efterskole er med i skoleordningen.
Livet er fyldt med spændende valg, der er med til at forme dig, til den du er og bliver. Hvis du vælger at blive elev hos os, vil du lande et sted sammen med mange andre unge, som gerne vil udforske og opleve livet sammen. Du lander et sted, hvor vi nyder, at der er mange forskellige interesser, der bliver dyrket og afprøvet. Kom og fold oplevelserne og livet ud sammen.