BLIV ELEV
Bliv en del af fællesskabet
Sådan bliver du tilmeldt og optaget som elev på Nøvlingskov Efterskole
Det er nemt at blive elev på Nøvlingskov. Du skal blot følge nedenstående tilmeldingslink - men læs først vejledningen her:
Det er gratis at blive skrevet op på vores efterskole. Læs mere om økonomi længere nede på siden.
Du kan blive tilmeldt op til 6 år før planlagt skolestart. Ved tilmelding reserverer du en foreløbig plads på skolen.
Tjek oversigten herunder inden du vælger det korrekte tilmeldingslink. Du skal gå ud fra det klassetrin, du går på lige nu.
Vælg den årgang, der passer til dit ønske. Vær opmærksom på, at du bliver sendt videre til en anden hjemmeside, når du vælger årgang.
Hvis du skal tilmeldes både 9. og 10. klasse, skal du udfylde TO tilmeldingslink.
Én for hver årgang.
KLIK PÅ DIT KORREKTE ÅRGANGSLINK HERUNDER:
Skoleårgang 2024 – 2025
Skoleårgang 2025 – 2026
Skoleårgang 2026 – 2027
Skoleårgang 2027 – 2028
Skoleårgang 2028 – 2029
Skoleårgang 2029 – 2030
Optagelse
Optagelsen er betinget af, at du har besøgt skolen, og at vores skoletilbud passer til dig, både hvad angår dine personlige og faglige behov.
Hvis der er forhold, vi skal være opmærksomme på, så skriv det i notatfeltet på tilmeldingen eller kontakt skolen forud for tilmeldingen.
Et år før dit ophold sender vi dig en opkrævning på et depositum, og det er her, du bekræfter din endelige interesse for dit ophold. Når beløbet er indbetalt og skolekontrakten underskrevet, skal du bare læne dig tilbage og glæde dig til dit efterskoleophold.
Har du spørgsmål, er du altid velkomne til at kontakte os på 97 13 71 44 eller på noev@noevlingskov.dk
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Bliv godt klædt på
Økonomi
Skoleopholdet 24/25 koster brutto kr. 2.750 pr. uge. Prisen inkluderer alt hvad du får brug for, som f.eks. skoletøjspakken, online ordbøger, Office 365-pakken, fri afbenyttelse af skolens vaskeri, skitur og andre ture.
Dog skal der betales ekstra, hvis man som elev i 10. klasse vælger enten Go Global eller Go Lead, hvor der er en egenbetaling til de tilhørende udenlandsture på hhv. kr. 9.000 og kr. 3.500.
Desuden har vi et skiinstruktør-valgfag, der inkluderer undervisning og 3 ekstra dage på ski, inden resten af elevholdet kommer. Der er et begrænset antal pladser for øvede skiløbere på dette valgfagshold og det koster kr. 1.600.
Fra bruttobeløbet skal der trækkes tilskud fra staten. Dette tilskud er det samme uanset valg af efterskole.
Inden beregningen af statstilskuddet kan man i indkomstgrundlaget fratrække et beløb for hver søskende under 18 år.
Skolepenge betales i 10 rater: juni (inden skolestart), august, september, oktober, november, december, januar, februar, marts og april.
Regn ud hvad det koster for dig at gå på efterskole
På Efterskolernes webside kan du finde en nøjagtig udregning af, hvad du skal betale for at gå på Nøvlingskov Efterskole. Du kan også finde en forklaring på, hvordan elevstøtten udregnes på denne side.
Her: Hvad koster det kan du læse mere om, hvordan prisen for et efterskoleophold bliver beregnet.
Støttemuligheder
Det er muligt at søge lokal efterskolestøtte. Tildeling af støtten baseres på en konkret, individuel vurdering, og i denne vurdering kan der indgå flere faktorer, f.eks.:
- At familiens sociale situation er præget af sygdom, arbejdsløshed eller lignende. Måske kædet sammen med en betydelig indtægtsnedgang.
- At familien er kommet i klemme pga. eventuelle uhensigtsmæssigheder i elevstøttereglerne.
- Ønsket om at hjælpe en elev til gennemførelse af efterskoleopholdet, selv om familien rammes af økonomiske problemer i løbet af skoleåret.
- Andre forhold
Tildeling vil ske, når vi på skolen har et samlet overblik over ansøgere til det enkelte skoleår. Støtten vil typisk være i intervallet kr. 2.000,- til kr. 8.000,-.
Der skal fremsendes en kortfattet ansøgning til skolen med begrundelse og dokumentation for ansøgningen.
Pakkeliste
-
Medbring:
Bærbar pc medbringes ved skoleårets start.
Skolen giver adgang til ordbogen.com, Office-pakken og diverse undervisningsportaler.
Cykel (inkl. lygter og lås) og cykelhjelm.
2 krus med navn, der skal hænge ved vandautomaten og ved dagligstuen.
Drikkedunk og andet service: kniv, gaffel, ske, plastictallerken osv. til brug i elevkøkken og på værelset. Service må ikke fjernes fra spisesalen.
Dyne, pude, linned og topmadras eller rullemadras skal medbringes (80 x 200/210). Desuden anbefaler vi, at du medbringer et tæppe til at lægge over sengen om dagen.
Hængelås/kodelås til dit lille skab på værelset.
Pas og blåt sygesikringsbevis skal være klar til udlandstur i foråret - tjek udløbsdato.
Regntøj medbringes, da vi hver morgen - uanset vejret - er på en kort løbe-/gåtur.
Rejsekort eller DSB-app – skal bl.a. bruges i forbindelse med praktik/brobygning
Sikkerhedssko skal benyttes i metalværkstedet – ingen adgang uden.
Sygesikringsbevis medbringes og opbevares af eleven selv. Beviset skal være aktiveret til lånebrug på E-reolen - https://ereolen.dk/
Vækkeur – det er dit eget ansvar at komme op om morgenen.
Afmærkning af alt tøj og samtlige ejendele er meget vigtig – så er det nemt at finde igen.
Desuden medbringes følgende:
Stor pose eller kurv til snavset tøj, evt. bedrollers til opbevaring af ting under sengen, toiletartikler, idrætstøj og -sko, evt. fodboldstøvler, gerne egen badmintonketsjer – især hvis du skal have faget, evt. arbejdstøj/gammelt tøj som må blive ”ødelagt”, solide travesko, ”klip-klappere” eller andre hjemmesko til indendørs brug.
NØV-orienteringshæfte A-Å
Er du interesseret i at blive elev på Nøvlingskov, kan du med fordel læse "NØV orienteringshæfte A-Å", der dels fortæller om vores ordens- og samværsregler og forhåbentlig også giver svar på mange af de spørgsmål, man som elev eller forældre kan have før et efterskoleophold.