
Udvalgte valgfag i Life skills
Velkommen til valgfag, som booster dine lifeskills…
Vi har et lille – men nøje udvalgt sortiment af valgfag, som er så unikke, de ikke helt passer ind i vores linjefagskasser!
Måske vi har noget helt genialt til dig!


Kørekort
Tag kørekort til bil med dine efterskolevenner. Vi har vores egen in-house kørelærer. Teorien tager du på skolen. Det samme med førstehjælpskursus. Køretimerne starter fra skolegården – og slutter her igen.
Det bliver ikke lettere! Det bliver muligvis heller ikke hyggeligere end at tage kørekort på Nøvlingskov Efterskole.
Vi tilbyder kørekortsundervisning på Nøvlingskov Efterskole. Undervisningen starter i februar og slutter omkring starten af juni. Detr betyder, du kan tage kørekort uden det kolliderer med eksamen eller afslutningsoplevelserne på skolen.
Praktisk info om Kørekort (Skoleåret 26/27)
– For alle elever, der fylder 17 år senest i maj i indeværende skoleår.
– Teorien tæller minimum 29 lektioner.
– Manøvrebane tæller 4 lektioner
– Køreteknik tæller 4 lektioner
– Kørelektioner minimum 16 stk.
– Førstehjælpskursus på skolen.
Prisen fra 16.900 kr (Mulighed for rabat, hvis 6 eller 12+ elever tilmelder sig)
Af øvrige udgifter tæller: Leje af bil til køreprøve, førstehjælpsbevis, gebyr til Færdselsstyrelsen, ekstra kørelektioner.
Alle priser for kørekort opgives inden elever tilmelder sig kurset, så de ved, hvad den eksakte pris er i indeværende skoleår.









