Velkommen til Åbent hus Nøvlingskov Efterskole

Vi holder åbent hus løbende.
Kig forbi til en rundvisning og snak om,
hvad det vil sige, at være elev hos os

Scroll

Åbent hus - Få efterskolehverdagen
tæt på

Vi holder åbent hus cirka én gang om måneden 

Tag familien med og kig forbi til en rundvisning med mulighed for at få svar på alt, hvad I er interesserede i at vide om Nøvlingskov.

Programmet består altid af:

  • En rundvisning
  • En forfriskning i spisesalen
  • God tid til en snak med én af skolens medarbejdere, så I kan få svar på alle jeres spørgsmål.

Vores Åbent hus er perfekt for jer, som har lyst til at opleve efterskolehverdagen helt tæt på. Vi viser jer rundt som familie, og vi kan tage os lige præcis den tid, I er interesserede i.

Datoerne for åbent hus i 2026 er: 

  • Søndag d. 27.9.26 kl 13.00 – 17.00 (Efterskolernes dag)  Tilmelding er ikke nødvendig. Se mere her.
  • Tirs. 3.11.26 fra 18.45 – alm. Åbent hus
  • Ons d. 2.12.26 fra 18.45 – alm. Åbent hus

Tilmelding til åbent hus er nødvendigt. 

Tilmeld jer Åbent hus her
Til dig som
er nysgerrig på Nøvlingskov vil på rundvisning med din familievil opleve skolen helt tæt på

Hvad oplever I  til Åbent hus:

Når I ankommer til skolen står én af vores medarbejdere klar til at tage imod jer ved hovedindgangen.

Efter velkomst tager vi turen rundt på skolen, hvor I blandt andet får lov at se:

  • Et elevværelse – Se både mængden af plads og hvordan vores boområder er indrettede.
  • Foredragssalen – hvor vi holder både morgen- og aftensamling hver dag.
  • Musiklokalet og lydstudiet, hvor musiklinjen holder til.
  • Glaskunst og keramikloftet, hvor krealinjens projekter sikkert er kommet frisk ud fra ovnen – eller andet står fremme, så I kan se, hvad de arbejder på. 
  • Nøv Boxen, hvor volleyballlinjen fordyber sig – og der som oftest foregår et eller andet aktivt om aftenen. 
  • Bålpladsen, hvor outdoorlinjen normalvis starter undervisningen ud, inden de måske skal klatre i skoven, køre MTB, lave mad eller noget helt andet. 
  • Fodboldbanerne, hvor både drenge- og pigeholdet på fodboldlinjen holder til.
  • Motor- og træværkstederne, hvor håndværkslinjen helt sikkert har forsøgt at skubbe deres motorkøretøjer ind til siden, så vi kan komme til. 
  • Og selvfølgelig alle vores lækre fællesområder, makerspace, medie, aulaen, skoven, fitness, tekstil og alle de andre fede kroge, hvor vores elever holder til.

Jeres rundvisning slutter i spisesalen, hvor der er lidt lækkert til ganen. Her har I også muligheden for at snakke med én af skolens medarbejdere om Nøvlingskov Efterskole fra A til Å.

Tilmeld jer Åbent hus her

Ting du kan få svar på til Åbent hus på Nøvlingskov Efterskole 

Praktisk info om Åbent  hus

Hvem er Åbent hus for?: Alle interesserede familier, som har børn, der indenfor en årrække kan starte på efterskole.

Det er en perfekt måde at få et indtryk af hverdagslivet på Nøvlingskov. Vi har elever i huset – og det giver et super fint indtryk af hele stemningen, du finder på Nøvlingskov. 

Hvornår er det?: Vi afholder åbent hus hele året på udvalgte datoer. Uanset hvornår I påtænker at begynde efterskolelivet, er I velkommen til at kigge forbi. 

Hvor lang tid tager et besøg hos os?: I må blive, så længe I vil. Typisk tager et besøg alt mellem 1,5 til 2 timer inkl. forfriskning og snak i spisesalen.

Passer vores Åbent hus datoer ikke ind i jeres kalender:

Ingen panik. Vi er ikke en større skole, end I blot ringer og aftaler en dato, som passer ind i jeres planer. Vi er ret fleksible med aftaler for interesserede familier. 

Ring til vores sekretær, Rikke, på skolens hovednummer, og aftal nærmere. 

Tilmeld jer Åbent hus her

Har du set alle de andre fede besøgsmuligheder vi har? 

Vi åbner dørene tit på Nøvlingskov efterskole. Og vi elsker at invitere folk forbi til nogle af de fede ting, vi laver.

Vidste du, at du kan besøge os til:

  • Vores årlige Tensing-show. En teaterforestilling, hvor hele skolen arbejder sammen om at skrive drama, spille musikken, bygge scene, lave lys, lyd, video og alt andet. Læs mere om Tensing her
  • Camp Nøv – Få en 24-timers forsmag på efterskolelivet på Nøvlingskov. For elever fra 6. til 8. klasse. Læs mere her
  • Efterskolernes dag: Årets største åbent hus med alle elever og personaler på dæk – klar til at vise alt hvad Nøvlingskov har at byde på. Læs mere her
  • Sommerevent: Årets sjoveste åbent hus. Med 100.000 liter vand, en masse brun sæbe – og alt hvad vi ellers kan finde på. Læs mere om sommerevent her
Læs mere her

Har du besluttet dig? 

Så reservér din plads allerede nu! 

Klik på “Bliv Elev” og læs mere om økonomi og tilmelding.