Vores menneske- & trossyn
En efterskole forankret i KFUM og K i Danmark
Nøvlingskov Efterskoles værdigrundlag bygger på det kristne livs- og menneskesyn, som vi møder i den danske folkekirke.
Vi tror på, at det enkelte menneske er unikt, og har værdi i sig selv. Hos os er der nærvær, åbenhed og tryghed, med plads til den enkelte i et forpligtende fællesskab.

Hvordan kommer vores
værdigrundlag til udtryk i praksis
Hvad er vigtigt for os på Nøvlingskov efterskole
- Læring og udvikling
Vi ønsker at skabe det bedste grundlag for unges udvikling og dannelse. Gennem nærværende og engagerede rollemodeller, styrker vi den enkeltes faglige niveau, skaber nysgerrighed og mod på læring.
- Tro og livsforståelse
Vi vil være en nutidig og åben skole, med et kristent livs- og menneskesyn. Vi ønsker at være et trygt sted med en næstekærlig tilgang til livet. Her skal være respekt for både tro og tvivl, så den enkelte får mulighed for at finde sit eget ståsted.
- Fællesskab og dannelse
Vi tror på værdien i at kunne indgå i store og små fællesskaber. Nøvlingskov Efterskole skal være et sted med tillid og respekt for og til hinanden. Hos os skal der være rummelighed og tolerance. Vi ønsker at skabe udsyn mod den verden og virkelighed, vi er en del af, og skabe robuste unge med selvværd, livsmod og handlekraft
Til dig som
drømmer om nærvær og åbenhedhar respekt for både tro og tvivlsynes næstekærlighed er vigtigt
Forventninger til vores kommende elever
Vi kan sige det kort:
Af eleverne forventer vi, at de bidrager positivt til efterskolelivet og er aktivt med i undervisningen og i fællesskabet.












