Dagligdagen kan også godt være magisk
Der sker meget på et efterskoleår; linjefagsdage, skitur, Armenien, lejrskole, Tensing – og 117 andre ting.
Men!
Sandheden er, at langt de fleste dage er helt almindelige dage med køkkentjanser, morgensamling, boglige timer, linjefag, valgfag, aftenhygge og stilletime.
Selvom det ikke lyder super eksotisk, så tør vi godt garantere, at dagligdagen på Nøvlingskov er noget af det allerbedste ved at være her.
En helt almindelig formiddag
Formiddagen på Nøvlingskov består mest af alt af undervisning. Du kan både have boglige timer eller linjefag alt efter, hvilken ugedag det er.
- 07.55 - 08.10: Morgenmad
- 08.20 - 09.20: Eks. Matematik
- 09.20 - 09.45: Morgensang og pause
- 10.00 - 10.30: Fællestime
- 10.30 - 11.55: Linjefagsundervisning
- 12.00 - 13.00 Frokost og pause
En helt almindelig eftermiddag og aften
Eftermiddagen og aftenen byder på lidt mere frihed i skemaet. Nogle dage har du valgfag, andre har du frimodul. Aftnerne har som oftest frivillige aktiviteter på programmet
- 13.00 - 14.00: Eks. Engelsk
- 14.00 - 15.00: Eks. Dansk
- 15.00 - 15.30: Forfriskning og pause
- 15.30 - 17.30: Valgfag - eks. keramik
- 17.30 - 18.00: Aftensmad
- 18.00 - 19.00 Stilletid på værelset
- 19.30 - 22.00 Aftenhygge
- 21.00: Aftenforfriskning
- 22.00: Gå på boområde
- 23.00 Lyset slukkes - og der er ro
























