INTRODUKTION

UDSYN10

På 10. årgang skal du vælge ét af de tre fag på vores UDSYN10, som du har hele året i to ugentlige lektioner.

På UDSYN10 tager du aktivt del i en verdensvendt undervisning, hvor vi ønsker, at du både får UDSYN til verden omkring dig, - både det lokale, det nationale og det globale, samtidigt med at du får INDBLIK i dit eget liv og dine egne handlemuligheder. Dette indblik og udsyn får du mulighed for at fordybe dig i, og alle tre fag indeholder en rejse i ind- eller udland.

DSC 1304
FORDYB DIG I DEN STORE VERDEN

GO GLOBAL

Elsker du at møde fremmede kulturer?

Vil du gerne bruge det engelske sprog i samspil med andre unge?

Har du lyst til at blive klogere på, hvorfor der er konflikter i vores verden? Hvordan vi skaber  fred? Hvad du kan gøre?

Vil du gerne blive klogere på andre kulturers liv - og dit eget?

På GO GLOBAL har vi blikket rettet mod den store verden og vores egen rolle i den. Vi besøger Armenien, hvor vi gennem et mangeårigt samarbejde med KFUM og KFUK i Danmark har kontakt til YMCA i Spitak. På vores rejse vil du møde armenske unge, som er optaget af nogle af de samme ting som dig - og som lever et helt andet liv end dig.

Vi rejser til Armenien.
Egenbetaling 9.000 kr.

IMG 9499 41
FORDYB DIG I DIN NÆRE VERDEN

GO LOCAL

Elsker du at bruge dine hænder, og brænder du for at være med til at konstruere og bygge noget op fra bunden?

Tør du tage fat og få jord under neglene, værktøjer i hænderne og nye ideer i hovedet?

Vil du gerne være med til at up-cycle og give brugte ting ny værdi?

Har du lyst til at blive klogere på fremtidens grønne omstilling og aktivt arbejde med processen fra jord til bord?

På GO LOCAL arbejder vi med verden tæt omkring os. Vi vil sammen forandre ting i vores nærområder til det bedre - til glæde for os selv og andre, når der bygges, tænkes innovativt, dyrkes, genbruges og i fællesskab skabes bæredygtige værdier.

Vi rejser til Thyborøn, Sønderborg, Roskilde eller en anden destination i Danmark.
Inkluderet i skolepengene.

IMG 8396
FORDYB DIG I AT GØRE EN FORSKEL

GO LEAD

Drømmer du om at planlægge events og gøre en forskel i din lokalforening? På GO LEAD lærer du at tage ansvar, skabe oplevelser og udvikle dine lederevner.

Du får erfaring med eventplanlægning, fundraising, markedsføring og teamwork. Sammen med foreninger arrangerer vi events, der gør en forskel for andre, og vi afholder også arrangementer på skolen.

Vi arbejder med projektbeskrivelser, værtskab, ledelse og konflikthåndtering – og som afslutning planlægger vi en rejse til en europæisk destination.
Egenbetaling: 3.500 kr.

BESØG OS

Oplev skolen live

Kom og besøg os på Nøvlingskov Efterskole. Her kan du se skolen, møde elever og ansatte, samt mærke stemningen på efterskolen.

Læs mere om at besøge skolen

"Det er fedt, at klasselokaler er åbne efter skoletid,
dvs. at man må gå i musiklokalet og spille musik
eller gå i hallerne og spille volley eller fodbold eller bare hænge ud."

Bliv elev

Livet er fyldt med spændende valg, der er med til at forme dig, til den du er og bliver. Hvis du vælger at blive elev hos os, vil du lande et sted sammen med mange andre unge, som gerne vil udforske og opleve livet sammen. Du lander et sted, hvor vi nyder, at der er mange forskellige interesser, der bliver dyrket og afprøvet. Kom og fold oplevelserne og livet ud sammen.

Læs mere om at blive elev

Nøvlingskov Efterskole starter 8.klasse

Fra det kommende skoleår med start i august 2025 er det muligt at gå i 8.klasse her på Nøvlingskov Efterskole

Læs mere

Nøvlingskov Efterskole starter 8.klasse
Skjul denne besked