background
Nøvlingskov er også lukket ned

Selv om Nøvlingskov i øjeblikket står med gabende tomme elevværelser, så lever vi i høj grad op til tidens motto: ”Sammen - hver for sig”.

Lærerne iværksætter mange gode tiltag for at holde kontakten mellem skole og den enkelte elev, men der er også stort fokus på at lave fælles aktiviteter, så fællesskabet kan holdes i gang. Og der har været mange forskellige aktiviteter, hvor man kan følge hinanden på en online-platform: morgentur, bagedyst, bingo-banko, quizaften, strikkeklub, lav-aftensmad-til-familien, send gækkebrev og meget mere.

Elevrådet er også på banen med dagens udfordring, som giver nogle sjove billeder på den fælles platform: Dagligstuen Fritiden på Google Classroom.

Hver formiddag er der to dobbeltlektioner med boglig undervisning, hvor både elever og læreren sidder klar på ved hver sin PC til henholdsvis at arbejde og besvare spørgsmål. Om eftermiddagen har der været tilbud om fortælletime, sangtime og forskellige valgfag (fitness, bagning, løbeklub, smedning, foto/video, grafik & print mm.).

Andagt er der også tænkt på, så eleverne kan slutte aftenen af med at se på/lytte til en aftenandagt.

Men uanset de mange tiltag, så glæder både ansatte og elever sig meget til at genindtage Nøvlingskov og genoptage den normale hverdag.

g