background
Barselsvikar til naturfag og musik søges

Vi søger pr. 19. oktober 2020 en barselsvikar, der brænder for at undervise i matematik på 10. årgang, fysik/kemi og biologi på 9. årgang samt i valgfagene band/musik.

Barselsvikariatet er på 100 %, og er placeret fra d. 19. oktober – 18. december 2020 (uge 43-51).

Nøvlingskov Efterskole vægter god faglig undervisning, der sikrer den enkelte elev størst mulig læring.

I matematik er årgangene niveaudelte, og lærerne arbejder sammen i fagteams.

Nøvlingskov Efterskole har et meget positivt arbejdsmiljø med dygtige, hjælpsomme og engagerede kollegaer, hvor der er rig mulighed for opbakning såvel som udfordringer.

Vi søger en barselsvikar

  • der har forudsætninger for at give en grundig og inspirerende undervisning.
  • der trives med at være sammen med unge mennesker med mange forskellige interesser.
  • der kan identificere sig med skolens folkekirkelige værdigrundlag.

Ud over de nævnte fag vil vi gerne høre, hvad du ellers har lyst og kompetencer til undervisningsmæssigt at byde ind med.

Til jobbet hører også de opgaver, som naturligt hører til efterskolelivet – herunder aften- og nattevagter, weekendtilsyn og andre fælles aktiviteter.

Nøvlingskov Efterskole er en almendannende efterskole med et bredt valgfagsudbud. Ansøgeren kan forvente at være en del af en engageret og motiveret lærergruppe og at arbejde blandt unge med livsmod og forventninger.

Nøvlingskov Efterskole ligger mellem Herning og Vildbjerg og har 109 elever i 9. og 10. klasse.

Læs mere om skolen her på hjemmesiden.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Yderligere oplysninger kan fås ved forstander Morten Horsholt Mikkelsen, tlf. 97 13 71 44 / 20 81 12 37.

Send din ansøgning som én samlet pdf til: mm@noevlingskov.dk, mrk. ”Barselsvikar”.

Ansøgningsfrist mandag d. 31. august 2020, kl. 12.00.

g