background
Ture

Ture

  • Det handler ikke kun om at gå i skole. På Nøvlingskov Efterskole sker der utroligt meget i løbet af et skoleår. Dagligdagen med timer, rengøring, lektier, aftenaktiviteter osv. er selvfølgelig det bærende element i vores hverdag, men mange gange er der andre ting på programmet af kortere eller længere varighed.

Ture

Uanset om du har rejseblod i årerne eller blot har lyst til at møde andre kulturer og få nogle unikke rejseoplevelser sammen med dine efterskolevenner, så kommer du i løbet af et skoleår på ture bla. til udlandet

Barcelona

Hvert andet år tager hele skolen en uge til Barcelona. Det er en utrolig spændende storby med mange muligheder for oplevelser: strand, fodbold, arkitektur, markeder, havn og flotte pladser.

Skitur

De år, hvor vi ikke er på storbytur, er der skitur til Sälen i Sverige på programmet. Her er der rig mulighed for at få lært at køre ned ad slalompisterne. Og er man erfaren skiløber, er der også masser af udfordringer på de stejle sorte pister. Fællesskabet trives og styrkes med skiløb, aftenunderholdning og hygge i skihytterne.

Afslutningstur

    • Skoleåret slutter ikke med prøver og eksamener. Den allersidste uge i skoleåret tager hele skolen på afslutningstur - ofte har det været i Lejrbygningen på Sletten ved Silkeborg, der har dannet rammen for den hyggelige tur, men også Remmerstrandlejren ved Struer har været brugt.

Andre anderledes uger

Erhvervspraktik
  • Alle elever i 9. klasse er i erhvervspraktik i en uge. I 10. klasse er der mulighed for afklarende praktikforløb
Projektopgave/OSO

Projektopgaven er en obligatorisk del af at tage Folkeskolens 9.-klasseprøve. I uge 43-44 er alle elever i 9. klasse i fuld gang med at fordybe sig i hver deres projekt.

OSO står for Obligatorisk Selvvalgt Opgave, som alle i 10. kl. skal lave. På Nøvlingskov har eleverne en uge til at fordybe sig med opgaven, som slutter med en fremlæggelse.

Brobygning

Alle elever i 10. klasse har en uges obligatorisk brobygning, hvor der er mulighed for at besøge 1-2 ungdomsuddannelser eventuelt kombineret med et par dages erhvervspraktik.

Erhvervsdage

I 10. klasse planlægges nogle dage med fokus på forberedelse til den kommende ungdomsuddannelse - der vælges erhvervsrettet eller gymnasial.

Ten sing

Ten Sing er et stort show, der indeholder musik, sang, dans og drama, som er udtænkt af og lavet af eleverne. Et af årets højdepunkter. Læs mere HER



TILMED DIG NYHEDSBREVEN




Nøvlingsskov Efterskole

Adr.: Nøvlingskovvej 5, 7480 Vildbjerg
Tlf.: 9713 7144
Mail: noev@noevlingskov.dk