background
Usund uge på Nøv

Forestil dig kage hver aften i stedet for grovboller, saftevand og måske sodavand til mange måltider. Hvidt brød og hvide pastaskruer i stedet for bulgur og alt det fuldkorn. En uge stort set uden grøntsager, men med pizza, fed sovs, pommes frites og rigtig julemad.

Det lyder som en utopisk drøm for nogle, men hele uge 50 bliver det en virkelighed på Nøvlingskov. En uge stort set uden grøntsager, men med pizza, fed sovs, pommes frites og rigtig julemad. En uge med begrænset motion og ingen morgentur.

Lars Hansen, der er med i skolens kostudvalg, siger:

- Vi vil prøve en at lave et forsøg med eleverne, prøve at lave en gennemført usund uge for at undersøge om kosten måske har indflydelse på humør, koncentrationsevne og veloplagthed, som mange sundhedsfolk påstår. Vi vil prøve, om eleverne kan mærke dette på egen krop og håber, de vil være med på forsøget. Senere på skoleåret vil vi lave den omvendte uge - en ekstrem sund uge med ekstra grønt og motion.

Hør, hvad fire elever forventer sig af den usunde uge på video-klippet.

TILMED DIG NYHEDSBREVEN




Nøvlingsskov Efterskole

Adr.: Nøvlingskovvej 5, 7480 Vildbjerg
Tlf.: 9713 7144
Mail: noev@noevlingskov.dk