background
Ten Sing Norway besøger Ten Sing NØV

Hvert år laver vi på Nøvlingskov et Ten Sing show helt fra bunden, hvor vi følger ideen/konceptet med ten sing, at eleverne får ideerne, skriver manuskriptet, vælger sange osv.

Ten Sing konceptet noget mere udbredt i det norske KFUM og KFUK, hvor der hvert år optages ca. 25 unge mennesker, som gennemfører et år på Rønningen Folkehøgskole. Udover undervisning i kunstnerisk udøvelse, ledertræning og kristen tro, laver og indøver ten singerne et professionelt show, som de turnerer med både i Norge og i udlandet.

Torsdag den 15. november kl. 19

er vi så heldige at få dette års Ten Sing Norway på besøg. Om eftermiddagen laver de workshops med eleverne og om aftenen fyrer de et imponerende flot show af, som alle elever får glæde af at se og få inspiration af. Men konfirmander, teenklubber og alle andre interesserede er meget velkommen til at lade sig rive med af det flotte show, som starter kl. 19 og varer ca. halvanden time.

Det bliver en fantastisk oplevelse.