background
Stort udbytte af erhvervspraktikken

Mikkel var i praktik som journalist på Herning Folkeblads Ikast-redaktion og har fået fire artikler med i avisen. I en af artiklerne skriver Mikkel om sig selv:

- den dag, da jeg blev spurgt om, hvor jeg ville hen i erhvervspraktik, var en stor øjenåbner for mig, for jeg har aldrig for alvor overvejet, hvilken retning mit liv skulle tage, når jeg nåede så langt.

En vigtig del af erhvervs- og uddannelsesvejledningen på Nøvlingskov er erhvervspraktikken for eleverne i 9. klasse, og ligesom de andre elever på 9.årgang, har Mikkel haft stort udbytte af praktikken:

- Jeg har fået en masse erfaringer med i min rygsæk, og er måske kommet nogle skridt tættere på, hvordan min uforudsigelige fremtid skal se ud.

Lisbeth Staunstrup, der er vejleder for 9. klasse:

- Eleverne får nogle gode erfaringer med sig. Ideen med erhvervspraktikken er, at de skal prøve, hvordan det er at have et job inden for det område, de har valgt. Og det mærker de på egen krop ved at være på jobbet i en normal arbejdsuge.

- Jeg får rigtig mange positive tilbagemeldinger fra eleverne, når jeg er rundt og besøge dem, og der er roser fra praktikstederne til elevernes måde at gå ind i det.

TILMED DIG NYHEDSBREVEN




Nøvlingsskov Efterskole

Adr.: Nøvlingskovvej 5, 7480 Vildbjerg
Tlf.: 9713 7144
Mail: noev@noevlingskov.dk