FÆLLESSKAB

At føle sige ligeværdig, med ligesindede, og samtidig have evnen til at kunne nå højere.

FORSKELLIGHED

I forskelligheden ligger styrken til at nå mål, der ligger uden for ens begrænsninger.

FAGLIGHED

At fordybe sig og blive løftet til et højere niveau med større viden og bedre evne til at reflektere

UDVIKLING

At vokse, lære og flytte sig personligt og psykisk, for at blive bedre rustet til fremtidige udfordringer.

Nøvlingskov puljevinder i fodbold

Syv sejre, en uafgjort og en målscore på 42-8 er det fornemme resultat af drengeholdets kampe i efterårssæsonen. Muligheden for tre gange ugentlig træning og deltagelse i JBUs turnering i U17 drenge 2 har helt åbenlyst udviklet spillerne på holdet.

Det flotte resultat er skabt ved samarbejde til flere sider. Forældrene til drengene har sørget for kørsel til udekampene og generelt bakket op ved at være flittige tilskuere. Desuden har forældre også været holdleder ved nogle af kampene.

Den lokale fodboldklub, Skibbild IF har dels hjulpet til med bane og opkridtning, dels været behjælpelig med tilmelding af hold til turnering.

Endelig har de to trænere, Morten Ahle og Frank Kristensen, været gode til at udvikle spillerne både individuelt og som hold, og de har dermed en stor del af æren for den velfortjente førsteplads.