FÆLLESSKAB

At føle sige ligeværdig, med ligesindede, og samtidig have evnen til at kunne nå højere.

FORSKELLIGHED

I forskelligheden ligger styrken til at nå mål, der ligger uden for ens begrænsninger.

FAGLIGHED

At fordybe sig og blive løftet til et højere niveau med større viden og bedre evne til at reflektere

UDVIKLING

At vokse, lære og flytte sig personligt og psykisk, for at blive bedre rustet til fremtidige udfordringer.

Nøvlingskov løfter elevernes faglige niveau

En nylig undersøgelse fra tænketanken Cepos offentliggjort i Søndagsavisen dokumenterer, at Nøvlingskovs elever får et fagligt løft, der er højere end det man kunne forvente.

Det kommer ikke som den store overraskelse for forstander Helle Braad:

- Vi har altid vidst, at vores undervisning har et højt fagligt niveau, og at vi formår både at løfte de bogligt svageste, der kommer som inklusionselever, og samtidig tilgodese de elever, der skal have større faglige udfordringer. Det gør vi bl.a. med vores niveaudelte undervisning, som bedre kan ramme den enkelte elevs niveau.

I Søndagsavisens udgave fra sidst i august kan man bl.a. læse:

- Den liberale tænketank Cepos har ved hjælp af et omfattende materiale fra Undervisningsministeriet foretaget en landsdækkende undersøgelse, som viser hver enkelt skoles evne til at løfte deres elevers faglige niveau ud fra, hvor man kan forvente, at skolen vil ligge. Der er således ikke tale om skolernes konkrete karaktergennemsnit for afgangsklasserne.

»Man bliver nødt til at tage højde for, at eleverne møder med forskellige forudsætninger. Her skal man justere for forældrenes økonomiske baggrund og forældrenes uddannelsesniveau og samlede sociale baggrund. Det spiller også en rolle, om skolen har mange tosprogede elever,« siger Henrik Christoffersen, forskningschef i Cepos, der står bag undersøgelsen. Når der er justeret for de danske skolers forskelligheder, viser undersøgelsen stor forskel på skolernes evne til at løfte elevernes niveau.

Og det er Nøvlingskov altså den syvendebedste til blandt alle Danmarks efterskoler.