background
Nøv genvandt pokalen

Den årlige fælles motionsdag sammen med Hestlund ender med en samlet vinder af dagens aktiviteter. I år vandt Nøv pokalen for tredje år i træk efter en dag med dyst i flere forskellige discipliner afsluttende med det store motionsløb.

De to traditionelle idrætsgrene på dagens program gav uafgjort i fodbold og volleyball. Og da både hockey, rundbold og høvdingebold endte uafgjort, skulle den samlede vinder findes i det afsluttende motionsløb, hvor der på en halv time skulle løbes så mange kilometer som muligt af alle elever. Da den gennemsnitlige løbedistance var udregnet, stod Nøv altså tilbage med den endelige sejr, så vandrepokalen det næste år står i vores pokalskab.