background
Energidag for 6. klasser

I dag har Nøvlingskov Efterskole haft besøg af to 6. klasser fra henholdsvis Nøvling Skole og Kildebakkeskolen. For andet år i træk har profilfaget ”Store Nørd” stået for en energidag. NØV’erne har produceret udstyr til poster med alternative energikilder, og i dag har de gruppevis undervist 6. klasseeleverne inden for hvert deres felt.

 - For os har det især været spædende at producere bilen, men det er også sjovt og spændende at lære andre om teknikken, fortæller Christian Rasmussen.

 Peter Ove Frendø har stået for planlægningen sammen med Hans Peter Søe, og de nyder at det igen i år har været en succes.

 - Det er godt for vores elever, at få lov til at undervise andre elever i et så relevant emne som alternativ energi. Det er meget oppe i tiden, og det er også med til at gøre det ekstra interessant. Desuden er vi glade for et godt samarbejde med de lokale skoler, som kan være med til at give et friskt pust på skolen, fortæller Peter Ove Frendø

 Vi regner med at se nye ansigter næste år til en lignende dag! 

Se fotos fra dagen i vores Webalbum

 

TILMED DIG NYHEDSBREVEN




Nøvlingsskov Efterskole

Adr.: Nøvlingskovvej 5, 7480 Vildbjerg
Tlf.: 9713 7144
Mail: noev@noevlingskov.dk