background
70 SØSKENDE HAVDE ET AKTIVT DØGN PÅ EFTERSKOLE

Søskende i mange aldre besøgte deres storesøster eller -bror på Nøv. Eleverne havde virkelig lagt sig i selen for at lave nogle spændende aktiviteter for deres mindre søskende, og de var rigtig gode til at påtage sig ansvaret for både deres gæster og for aktiviteterne. Selv oprydning og rengøring gik som en leg.
I løbet af døgnet kunne de mindre søskende være aktive med mange forskellige ting: i hallen med sport eller til fælles lege, en masse spil - brætspil, kortspil, pool og FIFA - bolsjer i store mængder blev der produceret og fortæret, og i træsløjd var der mulighed for at dreje eller lave et fuglehus.
Humøret og aktivitetsniveauet var højt, så det var nogle trætte søskende, der blev hentet hjem søndag. Heldigvis stod påskeferien for døren, så der kunne slappes af og soves ud.