background
Premiere på Ten Sing NØV 2018/19

Tirsdag den 19. marts 2019 kl. 19.30 kan du opleve resultatet af det nuværende elevholds arbejde med årets ten sing show.

Eleverne står selv for hele planlægningen og opførelsen af showet, som er et fast indslag i efterskolens årlige program. Og det er ikke så lidt, sådan en planlægning består af. De står selv for alt fra manuskript og skuespil til lys og lyd, så der er derfor meget, der skal gå op i en højere enhed.

Selvfølgelig er det også eleverne, der står på scenen som skuespillere, dansere, musikere og solister. Men også bag kulisserne har eleverne funktioner som regissør, lyd- og lys-ansvarlig og sørge for at hele den tekniske del med storskærm og video fungerer.

Showet skal ud over premieren vises tre gange.